Solo
1:1 terapi
Et rum til dig.
Måske står du et sted i livet, hvor noget har forandret sig.
Du gentager måske et mønster, du er træt af. Du længes efter noget, men ved ikke helt hvad. Eller du har bare brug for at stoppe op og mærke efter.
Du behøver ikke vide, hvad problemet er.
Vi begynder dér, hvor du er.
Samtaler om det, der betyder noget.
Det kan handle om kærlighed, skilsmisse, moderskab, identitet, ensomhed, selvværd, seksualitet, lyst eller arbejdsliv.
Måske handler det om noget helt andet.
Du behøver ikke have ordene klar.
Vi undersøger det sammen.
Jeg møder dig med faglighed, nysgerrighed og respekt for det sted, du står.
Vi kan undersøge dine følelser, relationer, mønstre og længsler. Og vi inddrager kroppen, når det giver mening.
Jeg kommer ikke med en opskrift på, hvordan du skal leve.
Jeg hjælper dig med at lytte til det, der er vigtigt for dig.
Måske bliver noget tydeligere. Måske åbner der sig nye spørgsmål.
Du behøver ikke vide, hvor det ender.
Praktisk
Varighed: 75 minutter
Enkelt session: 1.050 kr.
Klippekort - 5 sessioner: 4.750 kr. — spar 500 kr.
Sted: Mosehuset, Søborg
Alle priser er inkl. moms.
Skriv til mig på nanna@vildehjerter.dk, når du vil booke en session.
Jeg svarer tilbage hurtigst muligt med ledige tider i kalenderen.
Som udgangspunkt foregår sessioner mandag, tirsdag eller torsdag mellem 09.00 - 16.00.