Du skal ikke fixes.

Jeg tror ikke, der er noget galt med dig,
fordi du ikke længere trives i et liv, der engang føltes rigtigt.

Livet forandrer sig. Vi forandrer os.

Vi er levende mennesker, og derfor hele tiden i bevægelse og i gang med at blive til.

Noget i os kan være på vej et nyt sted hen, før vi selv ved hvor.

Et mellemrum er ikke
et ingenting.

Måske ved du, hvad du ikke længere vil, men endnu ikke, hvad du vil i stedet.

Måske spørger du dig selv:

Hvem er jeg nu?

Hvad er sandt og meningsfuldt for mig dér, hvor jeg er i livet?

Jeg tror ikke altid, vi skal skynde os ud af det mellemrum.

Nogle gange skal vi blive der lidt.

Lytte. Mærke. Undersøge.

Vi skabes i relationer.

Vi formes af livet, og vi former livet, som igen former os.

Vi bliver til i relationen til os selv, til andre mennesker og til den verden, vi er en del af.

Derfor handler terapi ikke kun om at forstå sig selv.

Det handler også om at opdage, hvordan vi er sammen med andre. Hvad vi længes efter. Hvad vi beskytter os imod. Hvor vi siger ja, og hvor vi siger nej.

Jeg holder rummet. Du finder vej.

Jeg kan ikke vide, hvem du skal være eller blive.

Men jeg kan være med dig, mens noget finder form.

Jeg kan holde et rum, hvor du ikke behøver skynde dig. Hvor du må være i tvivl, mærke efter og undersøge det, der er vigtigt for dig.

Måske er min rolle at være en slags fødselshjælper.

Ikke fordi jeg ved, hvad der skal fødes.

Men fordi jeg kan være med dig, mens det nye finder mere form..

Du behøver ikke kende vejen.

Vi begynder dér, hvor du er.